MPG Mendener Präzisionsrohr: Fejlfri trådløs

Trådløse Wireless-MUX-moduler - til fejlfri kommunikation

Ladvogne i støberiet  

Har været fejlfri i over seks år: Trådløs Bluetooth-kommunikation hos MPG

Støberiet MPG Mendener Präzisionsrohr har i mere end 100 år produceret og forarbejdet metaller og hører til de førende på det europæiske marked for kobberlegerede varmevekslerrør. De 150 medarbejdere producerer op til 250 km rør pr. måned, som f.eks. skal anvendes i kraftværks- og anlægskonstruktion, i raffinaderier eller inden for skibsbygning.

Hos MPG transporteres de metaller, der skal smeltes, til ovnene med en ladvogn. De trådløse løsninger fra Phoenix Contact sikrer her en fejlfri kommunikation i barske omgivelser.

Applikation

Varmevekslerrørene skal ikke blot imødekomme høje krav, men skal også kunne fungere problemfri i op til 40 år. Derfor optimeres råvarerne i støberiet til en kvalitet, der ligger ud over standarden for den pågældende anvendelse. En gaffeltruck transporterer dem så hen til de elektrisk styrede jernbaneladvogne - fra firmaet Cyrus Schwingtechnik - som bruges til transport til ovnene.

Firmaet Bregar Systemtechnik er ansvarlige for kontrolteknologien i ladvognene og er i øvrigt specialiserede i løsninger relateret til automatisering af bevægelige processer samt komplette systemer med kabling og styreskabe. Tidligere blev signaler som vognposition, fejlmeddelelser, start/stop eller nødstop overført via kabeltromler mellem central- og maskinstyring. Det ledningsbundne koncept har dog vist sig at være dyrt, fejlbehæftet og krævende i forhold til vedligholdelse.

Løsning

Ladvogn med Bluetooth-Multiplexer  

Ladvogn med Bluetooth-Multiplexer

Thomas Vos, der er ansvarlig for kontrolteknologi hos Bregar, siger: "I min søgen efter en alternativ kommunikationsløsning blev jeg opmærksom på radioteknikken fra Phoenix Contact". Som erstatning for kabler anvender Bregar nu Wireless-Multiplexer, der bygger på Bluetooth-teknologi.

"Med Wireless-MUX videregives signalerne fra ladvognene trådløst til den centrale maskinstyring", udtaler Vos. "Således kan data overføres let og økonomisk selv i dette barske miljø".

Wireless-MUX viderefører 16 digitale og to analoge signaler bidirektionelt, således at den erstatter et 40-leder signalkabel. Som Wireless-teknik benyttes der her Bluetooth iht. IEEE 802.15, som fungerer i det omkostnings- og licensfrie 2,4-GHz-frekvensbånd. På grund af den integrerede, hurtigt adaptive frekvenshopproces (AFH) viser kommunikationen sig som robust og pålidelig.

Konklusion

Thomas Vos, Rico von Borzestowski, Thomas Meisterjahn  

Overbevist af teknikken: Thomas Vos, Rico von Borzestowski og Thomas Meisterjahn

På grund af de gode erfaringer med de trådløse systemer fra Phoenix Contact anvender Bregar disse i mange applikationer til forskellige kommunikationsbehov. Den hos MPG indrettede trådløse vej har fungeret i seks år uden problemer.

"Gennem anvendelse af Wireless-løsninger fra Phoenix Contact har vi løst talrige udfordringer samt sparet en del penge", siger Thomas Vos i en positiv opsummering, som de ansvarlige medarbejdere fra Cyrus og MPG tilslutter sig. For alle viser radioteknologien sig som et ægte alternativ, som de gerne vil bruge igen i kommende projekter.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk