Til at starte med lå firmaets domicil i Huysenallee i Essen. I 1920'erne flyttede virksomheden til lokaler under arkaderne på Essens hovedbanegård.
På billedet ses et lysende reklameskilt for den unge virksomhed.
Siden firmaet blev grundlagt i Essen, har vi oplevet og flyttet meget. Her får du et overblik over 100 års Phoenix Contact – formet af innovativ teknologi, ledet af ansvarsbevidste mennesker. Få mere at vide om de vigtige milepæle på vejen fra begyndelsen i Essen til at blive en global aktør inden for elektroteknik.
Efter 1. verdenskrig ville Hugo Knümann gerne være selvstændig. Før krigen arbejdede handelsmanden i det sydlige Tyskland, nu vendte han tilbage til hjembyen Essen. I 1923 grundlægger han Phönix Elektro- und Industrie-Bedarfsgesellschaft. Selskabets formål er "handel med elektrotekniske og industrielle produkter".
Der var dog endnu ikke tænkt på en særlig strategi på daværende tidspunkt. I konflikten om tyske erstatningsbetalinger besatte franske tropper Ruhr-området i 1923, hvorefter konflikten kulminerede i hyperinflation på tysk side. Først da dette blev afsluttet med introduktionen af Rentenmark, kunne Knümann endelig starte driften.
Til at starte med lå firmaets domicil i Huysenallee i Essen. I 1920'erne flyttede virksomheden til lokaler under arkaderne på Essens hovedbanegård.
På billedet ses et lysende reklameskilt for den unge virksomhed.
Hugo Knümann, der blev født i 1884, kommer fra et møbelforretningsdynasti i Essen.
Selv følte han sig som en forretningsmand hele sit liv. Han oprettede ikke sin egen produktion. Virksomheden var et rent salgsselskab, og Knümann var på vej hver dag for at lande ordrer og sælge sine produkter.
1920'erne var gyldne år for kul, jern og stål i Ruhr-området. Industrialiseringen var også fremmende for handel og erhvervsliv i byen Essen. Mange af Knümanns vigtige kunder befandt sig i nærheden af hovedbanegården.
En meget vigtig hændelse fandt sted i 1928: Hugo Knümann lærer RWE-ingeniøren Heinz Müller at kende. Denne fortæller ham om 10-polede keramiske blokke, som dog er meget ufleksible pga. deres blokform. Dette gav Knümann ideen om at adskille blokkene og placere dem enkeltvis som rækkeklemmer på en bæreskinne. Rækkeklemmen var hermed opfundet. Dens opfinder, som nævnt i et senere patent, er Hugo Knümann.
Det originale patent er ikke længere tilgængeligt. Senere patentspecifikationer henviser dog til en ældre version og betegner Hugo Knümann som "opfinderen".
RWE er en af de vigtigste energileverandører i Tyskland og var tidligt en af Knümanns kunder.
Her: RWE-lysreklame i Essen, omkring 1930.
De første klemrækker viser også, hvor tæt RWE var knyttet til den unge virksomhed: De er præget med "RWE-Phönix".
I 1930'erne beskæftigede Knümanns firma, som nu hed Phönix Elektrizitätsgesellschaft, allerede omkring en halv snes medarbejdere. Men ligesom mange andre virksomheder blev Phönix ikke forskånet for nazitidens uro. Ifølge de sparsomme kilder var Knümann og hans medarbejdere ikke politisk involveret. Med udbruddet af 2. verdenskrig meldte mange kunder om særlig "hast" over for virksomheden i 1939 – våbenproduktion havde nu særlig prioritet.
Krigen nåede også Essen: Den 13. marts 1943 blev firmaets hovedkvarter ramt af bombeangreb. Knümann besluttede sig for at flytte virksomheden: Gennem en slægtning hørte han om det rolige Blomberg i Ostwestfalen-Lippe. En midlertidig produktion startede nu i medborgerhuset i den lille by.
Firmaets hovedkvarter i Essen måtte evakueres på grund af de kraftige bombardementer af byen. Hugo Knümanns nevø kommer meget rundt som repræsentant for Trumpf-chokoladefabrikken og giver tilsyneladende den skæbnesvangre reference til det alternative kvarter i restauranten i Blomberg, Lippe.
Kulminerne i Essen og firmaet Krupp var en vigtig del af krigens økonomi. Nationalsocialisterne omtaler byen som "rigets våbensmedje". Her: minen Zollverein, optagelse fra 1949.
I 1937, som 17-årig, kom Ursula Lampmann til Phönix Elektrizitätsgesellschaft som handelsassistent.
I starten tog hun sig af kontorarbejde, men blev allerede i 1943 fuldmægtig, da firmaet flyttede til Blomberg. I de følgende årtier er hun med til at forme virksomheden på afgørende vis.
Efter krigen mødte Hugo Knümann stærkstrømsingeniøren Josef Eisert gennem en patentadvokat, der var hans ven. Efter Knümanns død i 1953 overtog Eisert og Ursula Lampmann ledelsen af firmaet. Eisert havde tidligere haft en lederstilling hos Siemens, var en ægte udvikler, ejer af mange klemmepatenter og kom til virksomheden i 1949.
Under Josef Eiserts ledelse ændrede virksomheden sig fundamentalt: En ren salgsvirksomhed blev til en virksomhed med egen produktion: Værktøjsfremstilling, kunststofproduktion, skruefremstilling, montage, metalbearbejdning, lager og forsendelse opstod hurtigt i Blomberg.
Det beskedne Phönix-personale foran Blombergs medborgerhus, hvor firmaet havde til huse i starten.
I løbet af denne tid blev mange aktiviteter primært udført af kvinder. Pragmatisme var kodeordet: Den store sal blev brugt som montageområde, og den lange keglebane i kælderen blev omdannet til et reservedelslager.
Efter krigen var Phönix Elektrizitätsgesellschaft repræsenteret på mange messer. Her mødte Josef Eisert iværksættere Ernst Noelle og Eugen Berg fra Sauerland i Tyskland. Der siges at have været en livlig udveksling mellem herrerne om produktion af elektriske varer. Kontakten på messen resulterede i et tæt samarbejde.
Ingeniøren Josef Eisert sætter præg på Phoenix Contact med ideen om dyb egen værdiskabelse.
Den dag i dag fremstiller virksomheden selv næsten alt, hvad den skal bruge til sine produkter – lige fra maskiner til værktøj og endda skruer.
Siden 1950'erne har Phönix Elektrizitätsgesellschaft indkøbt stansede og bukkede dele til produktionen fra Noelle & Berg i det nærliggende Sauerland – det firma, der i dag er datterselskabet Phoenix Feinbau i Lüdenscheid. Begyndelsen på samarbejdet med Noelle & Berg markerede begyndelsen på Phoenix Contact-gruppen og var en milepæl på vejen mod uafhængighed af leverandører.
I 1957 blev den første produktionshal bygget på pladsen ved Flachsmarkt i Blomberg. Duroplast-presseværksted, skruefremstilling, montage og forsendelse placeres her som det første. Dermed var beslutningen om at blive i Blomberg truffet. I 1966 flyttede administrationen, som ellers var blevet i Essen, også til Flachsmarkt.
Firmaet Noelle og Bergs produktsortiment omfattede til at starte med lysestager, emblemer, underlagsskiver og kontaktdele.
I 1955 blev de slået sammen med Phönix Elektrizitätsgesellschaft.
For også at sikre uafhængighed mht. personale begyndte Phönix Elektrizitätsgesellschaft i 1957 at uddanne sine egne specialister: Erhard Hönig (nr. 3 fra venstre, bagerst) og Helmut Conrad (nr. 2 fra højre) var de første lærlinge i virksomheden. De blev uddannet i værktøjskonstruktion.
Med bygningen af Phoenix Contacts første produktionshal på Flachsmarkt var det besluttet, at domicilet skulle være Blomberg. Efterhånden kom der flere og flere haller til.
I 1961 kom Klaus Eisert ind i virksomheden umiddelbart efter at have afsluttet sine studier. Han starter som konstruktør i udviklingsafdelingen og overtager salg og marketing i 1966 efter den endelige flytning til Blomberg. I 1962 følger hans bror Jörg Eisert (†) efter og i 1972 Gerd Eisert (†). Jörg Eisert tager sig af produktionsområdet og senere af ledelsen af Phoenix Feinbau. Med Gerd Eiserts start i virksomheden kommer de internationale forretninger rigtig i gang. Han opbygger en række udenlandske agenturer og internationale datterselskaber.
Da Josef Eisert døde i 1975, havde han udvidet sortimentet af rækkeklemmer, oprettet eget produktionsanlæg med maskinkonstruktion og gjort virksomheden uafhængig af leverandører. Fabriksgrunden har nu elleve bygninger. Fra da af overtager Eisert-trioen ledelsen af virksomheden sammen med Ursula Lampmann (†).
Josef Eisert (i midten) og sønnen Jörg (nr. 2 fra højre) i 1960'erne.
Jörg Eisert døde i en bilulykke i 1979 på vej fra Blomberg til Lüdenscheid.
Også i reklamerne blæste nye vinde. Hos Phönix Klemmen, som virksomheden nu hed, voksede selvsikkerheden på grund af den positive virksomhedsudvikling.
Eisert-trioen var også repræsenteret i virksomhedens eget fodboldhold, FC Phönix.
I 1974 blev MKDS-miniklemmen til printede kredsløb præsenteret på elektronica-messen i München, og den blev derefter modellen for standardskruetilslutningen på printkort. Succesen med MKDS-klemmen starter æraen for det "grønne" elektronikprogram. Produktprogrammet udvides løbende i retning af elektronik. Printklemmer, printkortstik, relæer, konvertere og mange andre elektroniske produkter finder vej til produktkataloget. I 1983 følger produkterne til overspændingsbeskyttelse efter.
I 1987 præsenteres fieldbussystemet INTERBUS på Hannover Messe. Hos Phoenix Contact bliver dette grundlaget for industrielle netværk. Dette netværk til seriel dataoverførsel byder på åbenhed på tværs af systemer, lige fra sensor til styring, og bruges til automatisering af produktionsanlæg.
Phönix Klemmen bliver til Phoenix Contact i 1981. Det nye navn skal sikre, at mærket kan bruges ensartet. Det engelsksprogede navn gør virksomhedens internationale orientering tydelig.
Med INTERBUS ramte Phoenix Contact noget, der var vigtigt for tiden: Virksomheden og andre mellemstore virksomheder oprettede en "alliance for industriel netsammenkobling" for sammen at videreudvikle dette. Her: fællesstand på Hannover Messe, 1994.
For at beskytte følsom komponent- og anlægselektronik mod overspænding har Phoenix Contact udviklet skinnemonterede absorptionsteknologiske enheder, der er blevet solgt under mærket TRABTECH siden 1985.
Virksomheden voksede støt op gennem 1990'erne. Efter genforeningen udvides det tyske salgsnetværk til at omfatte de nye delstater. Gerd Eisert rejste utrætteligt verden rundt for at etablere forretningsforbindelser og finde salgspartnerskaber.
Siden åbningen af den første udenlandske filial i USA i 1981 er der etableret salgsselskaber på alle kontinenter. Det uafhængige testinstitut Phoenix Testlab startede sit virke i Blomberg i 1994. Det kvalificerer sig til adskillige testakkrediteringer i de følgende år. Fra årtusindskiftet kortlagde Phoenix Contact hele værdikæden inden for automation med egen kontrolteknologi og tæt samarbejde med den senere koncern K-Software.
Alene i 1990'erne blev Phoenix Contact-gruppen udvidet med 21 datterselskaber. I 1993 grundlagde Phoenix Contact bl.a. et datterselskab i Nanjing i Kina.
I 1994 etablerede Phoenix Contact sin egen lokation for elektronik i Bad Pyrmont. Datterselskabet i byen, der også er en kurby, er specialiseret i udvikling og produktion af elektroniske moduler og automatiseringsteknik.
Siden 1996 er Surface Mount Technology (SMT) blevet brugt her som en ny fremstillingsteknologi til egen bestykning af printkort med komponenter.
Phoenix Contact-gruppens testlaboratorium blev i første omgang åbnet under navnet EMC-Test (elektromagnetisk kompatibilitet). I 1998 skiftede det uafhængige testlaboratorium navn til Testlab.
Laboratoriets aktiviteter omfatter nu også stød-, sikkerheds-, vibrations- og varmetest samt test af resultater af forskellige miljøpåvirkninger.
I 2001 udpegede aktionærerne fire nye medlemmer til direktionen, som blev udnævnt til administrerende direktører med mere ansvar i 2005. Virksomhedens skæbne er således spredt ud over flere skuldre. Udvidelsen af direktionen er et klart signal i retning af vækst – og mod mere ansvar i det 21. århundrede.
Phoenix Contact etablerer sit første kompetencecenter i 2005. Det er et vigtigt skridt i virksomhedens yderligere internationalisering. Når det verdensomspændende salgsnet er etableret, vil servicen ikke længere blive ydet centralt fra Tyskland, men de respektive tjenester vil blive ydet lokalt (i første omgang i Asien og USA, senere i Indien).
I 2007 opnår Phoenix Contact for første gang en omsætning på over en milliard euro og etablerer sig som en global aktør.
Automationssoftware har været en integreret del af Phoenix Contacts produktprogram siden årtusindskiftet. Produkterne er nøglen til effektiv automatisering og ledsager hele merværdiprocessen fra projektering til drift af anlægget. Her: Første automatiseringssoftware PCWORX.
I 2015 opgav Klaus Eisert sin stilling som administrerende direktør og helligede sig stiftelsen af Phoenix Contacts rådgivende udvalg. Frank Stührenberg bliver bestyrelsesformand.
Med sin egen organisatoriske enhed "New Business Fields" identificerer og udvikler Phoenix Contact nye, særligt digitale forretningsmodeller og investerer i interne og eksterne startups. Phoenix Contact støtter således virksomheder inden for elektromobilitet, teknisk uddannelse, test- og certificeringstjenester, sensorteknologi, additiv fremstilling og intelligente tjenester.
I 2014 åbner Phoenix Contact sin nye afdeling i Paderborn. Phoenix Contact Power Supplies GmbH udvikler her innovative og individuelle strømforsyningsløsninger til forskellige applikationer og områder.
Med PLCnext indleder Phoenix Contact en ny æra inden for automatisering. Det nye, åbne økosystem består af hardware, modulopbygget engineering-software, et globalt community og en digital softwaremarkedsplads.
I 2016 præsenterer Phoenix Contact det nye lynopladningssystem med HPC (High Power Charging Technology) på Hannover-messen.
Elektrificering har været Phoenix Contacts kernekompetence siden grundlæggelsen i 1923. I det 21. århundrede har Phoenix Contact forpligtet sig til at være forløber i "All Electric Society", som skal være en fremtid, hvor energi fra vedvarende ressourcer er tilgængelig i tilstrækkelige mængder og til overkommelige priser. Ud over den konsekvente produktion og brug af vedvarende energi er reduktion af primærenergibehovet gennem effektiviseringsforanstaltninger og skabelse af intelligente og netværksforbundne systemer nøglen til en bæredygtig fremtid.
For at kunne bruge den energi, der genereres fra vedvarende kilder efter behov, kræves løsninger og teknologier til elektrificering, netsammenkobling og automatisering for at implementere sektorkobling. All Electric Society fokuserer på løsninger til "All Electric Society".
Mere end 20.000 medarbejdere og en stærk vækst takket være det brede program og fokus på løsninger bidrager til at gøre dette muligt.
Parken viser, hvilke produkter og teknologier der kan bruges til at realisere den underliggende idé om sektorkobling. Den er åben for offentligheden og har til formål at formidle viden og inspirere til bæredygtige idéer.
Phoenix Contacts virksomhedsledelse i jubilæumsåret 2023.
I 2023 fejrede Phoenix Contact et stort jubilæum på verdensplan. 100 års virksomhedshistorie; 100 år med stærke forbindelser: både teknologiske og menneskelige. Således skaber vi forudsætningerne for fremtidens bæredygtige og levedygtige verden.
Har du lyst til mere historie? I UPDATE-jubilæumsnummeret tager vi dig med på sporet af et spændende stykke industrihistorie. Og vi giver dig også et ansigt på de medarbejdere, som ikke optræder i årsrapporten, men som har skrevet vores historie i 100 år nu.