Pladsbesparende fortrådning med mini-fleretagesklemmer
Miniklemmerne er særligt velegnede til montering i små montagekasser og samledåser eller betjeningspulte. En nyhed fra Phoenix Contact er mini-etageklemmerne MUTTB, som gør det muligt at foretage en ekstremt pladsbesparende fortrådning.
Takket være skruetilslutningsteknikken er flerledertilslutning også mulig. Selvom klemmerne er meget kompakte i deres design, har de funktionsskakter på begge niveauer og kan derfor bruges fleksibelt. Funktionsskakter kan bestykkes med standardiserede broer og prøvestik fra rækkeklemmesystemet CLIPLINE complete. Den enkle brokobling mellem niveauerne foregår ved hjælp af kompatible niveaubroer og brokoblede varianter. Der er i alt fire høje, ydre skiltenoter, som kan bruges til fastholdelse af højt mærkningsmateriale. Mærkningen af alle tilslutningspunkter giver god overskuelighed. Mini-etageklemmerne kan monteres på DIN 15- og DIN 35-skinner.