Nye tilslutningsstik i serien PC 6 med skruetilslutning
Sortimentet af printkortstik til effektelektronik fra Phoenix Contact udvides yderligere. Med de nye printkortstik PC 6 med skruetilslutning fås også den klassiske tilslutningsteknik til den nye stikudformning med udvidet berøringsbeskyttelse.
Den øgede berøringssikkerhed i overensstemmelse med IEC/UL 61800-5-1 giver ekstra sikkerhed. Sammen med de berøringsbeskyttede grunddele realiseres fingerberøringssikre printkort- og enhedsudgange med kun ét tilslutningsstik. Omvendte tilslutningsstik er derfor ikke længere nødvendige.
Den nye PC 6-serie fås i poltallene to til seks. Foruden standardversionen uden aflåsning af stik og grunddel findes der en variant med mellemflange. Mellemflangen er meget pladsbesparende sammenlignet med den traditionelle skrueflange. Den er farvekodet og kan betjenes intuitivt.
Stikkene med et mærketværsnit på 6 mm² i en 7,62 mm deling har en strømværdi på 41 A. De har den samme stikudformning som LPC 6-stikkene med den tidsbesparende tilslutningsteknik med vippehåndtag og PC 6/...-ST-BUS-busstikkene til enkel videresløjfning af potentialer. Stikfamilierne er kompatible med de nye PC-6 grunddele. Ud over standardgrunddelene til bølgelodning fås der også THR-grunddele til integration i SMT-lodningsprocessen.