Overspændingsbeskyttelsesenheder til strømforsyninger på hatteskinne

Overspændingsbeskyttelse til strømforsyninger

Fra forsyning til brugerenhed tilbyder vi den passende overspændingsbeskyttelse for et flertrins-beskyttelseskoncept. Afhængig af installationssted og krav opdeles overspændingsbeskyttelsesenheder normativt i forskellige typer: Type 1, type 2 og type 3. Denne typeopdeling er baseret på forskellige prøvninger. Hvis mere end en prøvning er bestået, drejer det sig om en kombiafleder.

Dine fordele

  • Kan anvendes i alle gængse strømforsyningssystemer pga. effektive komponenter
  • Et maksimum af anlægsoppetid som følge af netfølgestrømsfri gnistgabteknologi
  • Gennemgående beskyttelse over alle beskyttelsestrin takket være indbyrdes afstemte beskyttelsesenheder
  • Pladsbesparende og billig installation pga. smal udformning
  • Bliv tidligere klar over, hvad der sker – med proaktiv kontrol af de stikbare beskyttelsesenheder
  • Overspændingsbeskyttelse af strømforsyninger er en del af COMPLETE line-systemet
Type 1+2 overspændingsbeskyttelsesenhed – FLT-SEC-P-T1-3S-350

Kombiafleder type 1+2 – FLT-SEC-P-T1-3S-350

Kombiafleder type 1+2 FLASHTRAB FLT-SEC-PLUS

Alle lynstrømsafledere type 1 opfylder de høje krav mht. afledningsevne. De fungerer imidlertid også som overspændingsbeskyttelsesenhed (SPD) type 2. Erklæringer til testklassen II for en lynstrømsafleder type 1 er en redundant information og ikke en ekstra kvalifikation. Derfor betegnes sådanne beskyttelsesenheder som kombiafledere (SPD-type 1+2). En kombiafleder er altså en beskyttelsesenhed, der opfylder begge testklasser.

Overspændingsbeskyttelsesenhed kombiafleder type 1+2 special – FLT-SEC-T1+T2-3S-350

Kombiafleder type 1+2 special – FLT-SEC-P-T1+T2-3S-350

Kombiafleder type 1+2 special FLASHTRAB FLT-SEC-T1+T2

Kombiafleder type 1+2 special adskiller sig grundlæggende fra kombiafleder type 1+2. Det skyldes, at kombiafleder type 1+2 special omfatter to selvstændige beskyttelsesenheder, som parallelkobles på meget lidt plads. Det spændingskoblende gnistgab (SPD-type 1+2) arbejder optimalt sammen med en spændingsbegrænsende varistor (SPD-type 2). To selvstændige beskyttelsesenheder i et kompakt modul sørger for en optimal reaktionsadfærd, bedst mulig anlægsbeskyttelse og lang levetid for komponenterne.

Overspændingsbeskyttelsesenhed type 2 – VAL-SPP-T2-275-3+1-UT-R

Overspændingsbeskyttelsesenhed type 2 – VAL-SPP-T2-275-3+1-UT-R

Overspændingsbeskyttelsesenheder type 2

Overspændingsafledere (SPD'er) af type 2 er normalt installeret i undertavler eller maskinstyretavler. De danner det andet beskyttelsestrin i et tretrins-overspændingsbeskyttelseskoncept. SPD'er af type 2 skal sikkert kunne aflede overspændinger fra indirekte lynnedslag eller koblingshandlinger. Overspændinger forårsaget af koblingshandlinger er ofte meget dynamiske og optræder klart hyppigere end lynoverspændinger. Her er det godt med en teknologi med hurtig reaktionsadfærd, f.eks. varistorteknologien.

Apparatbeskyttelse type 3 – PLT-SEC-T3-230-FM-PT

Apparatbeskyttelse type 3 – PLT-SEC-T3-230-FM-PT

Apparatbeskyttelse type 3

Overspændingsbeskyttelsesenheder af type 3 er som regel installeret direkte foran de beskyttede periferiapparater. De betegnes derfor også som apparatbeskyttelse. Da installationsomgivelser er forskellige, fås SPD'er af type 3 i forskellige konstruktioner:

  • Enheder til bæreskinnemontering
  • Komponenter til indbygning i stikdåser
Landskab med bygninger, kraftværk, vindmøllepark, fotovoltaikanlæg og infrastruktur

Overspændingsbeskyttelse til alle applikationer

Med den rigtige overspændingsbeskyttelse kan du sikre dig applikationens tilgængelighed. Uanset om det skal være til vedvarende og dermed ren energiproduktion eller til fremtidens mobilitet, er den rigtige beskyttelse mod overspændinger simpelthen afgørende. Netværkskoblede bygninger, industrianlæg og den dertil hørende infrastruktur er grundlaget for en automatiseret værdiskabelse.

For at sikre at dine systemer og investeringer forbliver tilgængelige og produktive, tilbyder vi dig de rigtige overspændingsbeskyttelsesprodukter til næsten alle applikationer og typer af forsyningsnetværk.

Overspændingsbeskyttelse til fotovoltaikanlæg
Overspændingsbeskyttelse til vindenergianlæg
Overspændingsbeskyttelse til elektromobilitet
Overspændingsbeskyttelse til bygningsinstallationen
Overspændingsbeskyttelse til samleskinnesystemer
Overspændingsbeskyttelse til området foran elmålere
Overspændingsbeskyttelse til hoved- og undertavlen
Overspændingsbeskyttelse til maskin- og anlægskonstruktion
Overspændingsbeskyttelse til infrastruktur
Overspændingsbeskyttelse type 1, type 2 og type 3

Overspændingsbeskyttelse type 1, type 2 og type 3

Forskellene mellem overspændingsbeskyttelse type 1, type 2 og type 3

Kombiafledere eller lynstrømsafledere af type 1 anvendes i området foran elmålere. De skal opfylde meget høje funktionskrav, for de skal beskytte mod eftervirkningerne af direkte lynnedslag. I et typisk installationsmiljø for hovedfordelingen stilles der høje krav til kortslutningssikkerhed. For at imødekomme disse funktionskrav er der brug for en effektiv teknologi, som f.eks. gnistgabteknologien.

Kombiafledere type 1+2 er lynstrømsafledere, der ud over lynstrømstesten også opfylder de krævede tests af type 2-overspændingsbeskyttelsesenheder. Kombiafleder type 1+2 special tilbyder en særlig funktion. Her kombineres effektive gnistgab direkte med varistorbaserede overspændingsbeskyttelsesenheder.

Overspændingsbeskyttelsesenheder af type 2 med ringere afledningsevne er installeret i området bagved elmålere. De er normalt installeret i undertavler eller maskinstyreskabe. Disse overspændingsbeskyttelsesenheder skal kunne aflede inducerede overspændinger fra indirekte lynnedslag eller koblingshandlinger, men ikke direkte lynstrømme. Her er det godt med en aflederteknologi med hurtig reaktionsadfærd, som f.eks. varistorteknologien.

Overspændingsbeskyttelsesenhed type 3 med den ringeste afledningsevne, også kaldet apparatbeskyttelse, placeres så tæt som muligt på brugerenheden. Til signalledninger kræves særlige overspændingsbeskyttelsesenheder. Også de installeres lige foran de beskyttede brugerenheder. Da installationsomgivelserne varierer, fås enhederne i forskellige typer. Ud over den gængse bæreskinnemontering findes produkter til indbygning i stikdåser eller til direkte montering på et printkort i brugerenheden.

Teknologisk set er overspændingsbeskyttelse af type 3 ligesom type 2 opbygget på varistorbasis, dog stilles der ikke så høje funktionskrav til afledningsevnen i forhold til type 2. Overspændingsbeskyttelse af type 2/3 er især relevant for ledninger, der føres ind i en bygning udefra.