Overspændingsbeskyttelse til 230 V signalanvendelser
Den nye stikbare overspændingsbeskyttelse CLIXTRAB MOV fra Phoenix Contact giver pålidelig beskyttelse til signalanvendelser op til 230 V og imponerer med sin enkle og kompakte installation takket være grundelementerne, der består af Push-in rækkeklemmer.
Push-in klemmerne muliggør hurtig montering uden værktøj. Selve den stikbare overspændingsbeskyttelse udskiftes nemt i tilfælde af overbelastning, uden at man behøver at afmontere hele installationen. Med en modulbredde på kun 10 mm er CLIXTRAB MOV meget pladsbesparende og er derfor ideel til brug i smalle styretavler. På trods af sin kompakte størrelse giver den pålidelig beskyttelse af to signalveje inden for måle-, styrings- og reguleringsteknik (MSR) op til 230 V.
En integreret statusvisning på beskyttelsesanordningen gør det muligt at kontrollere enhedens status direkte på stedet. Hvis det er nødvendigt, kan denne status overføres til kontrolrummet via fjernmeldemoduler, der fås som ekstraudstyr, så brugeren altid har fuld kontrol over beskyttelsen af signalanvendelserne. Brugen af rækkeklemmer som grunddel gør det muligt at bruge det omfattende udvalg af tilbehør fra COMPLETE line-programmet. Isolationsmålinger er mulige ved hjælp af integrerede skilleknive i grunddelen, uden at der gribes ind i installationen. Integreret kodning i stikket forhindrer forkert tildeling til den installerede rækkeklemme. CLIXTRAB MOV opfylder allerede de fremtidige krav i den nye internationale standard IEC 61643-21.