Konfigurerbare sikkerhedsmoduler - lige så enkle som et sikkerhedsrelæ, lige så fleksible som en sikkerhedsstyring

Konfigurerbare sikkerhedsmoduler

Lige så enkle som et sikkerhedsrelæ, lige så fleksible som en sikkerhedsstyring: Med vores konfigurerbare sikkerhedsmoduler realiserer du løsninger på en økonomisk måde med blot tre sikkerhedsfunktioner. Takket være den TÜV-certificerede software behøver du ikke have kendskab til programmering for at oprette sikkerhedslogikken. Med den modulære opbygning kan funktionaliteten tilpasses fleksibelt til dine funktionskrav og også udvides.

Sikkerhedsmoduler PSRmodular

Sikre udvidelsesmoduler til en individuel Safety-løsning

Fleksibel konfigurering af sikkerhedsmoduler

PSRmodular er en konfigurerbar kompakt controller. Dette giver dig mulighed for at overvåge flere sikkerhedsfunktioner i en applikation. Med softwaren PSRmodular kan du nemt oprette sikkerhedslogikken med Drag-and-Drop.

Systemet fungerer som stand-alone-løsning og kan varetage den samlede maskinstyring på mindre maskiner. Hertil kan du bruge basismodulet som enkelt komponent. På en modulbredde på 67,5 mm får du følgende ydelser:

  • 8 sikre indgangssignaler til vurdering af sikre sensorer
  • Op til 4 sikre udgange (til kategori 4)
  • Takt- og signalkoblingsudgange
  • Kontaktfordobling eller kontaktforstærkning mulig gennem eksterne kontaktorer i forbindelse med integreret overvågning

Udvid dit sikkerhedssystem

Hvis antallet af I/O'er ikke er tilstrækkeligt, kan du udvide systemet modulært med op til 18 sikkerhedsrelaterede udvidelsesmoduler. Disse forbindes nemt med basismodulet via DIN-skinne busforbinderen. Det betyder, at du disponerer over ekstra I/O'er til tilslutning af yderligere sensorer og aktuatorer.

Den modulære sikkerhedsteknik kan integreres i eksisterende netværk via en gateway.

PSRmodular forener funktionalitet og fleksibilitet og lukker gabet mellem enkle sikkerhedsrelæer og programmerbare sikre styringer.

Konfigurationssoftware PSRmodular til sikkerhedsmoduler

Konfigurationssoftware PSRmodular

Intuitiv konfiguration uden programmeringskendskab

Brug den gratis konfigurationssoftware PSRmodular til at konfigurere det modulære sikkerhedssystem. Der kræves ingen programmeringsviden, når du bruger konfigurationssoftwaren. For du opretter sikkerhedslogikken grafisk ved hjælp af Drag-and-Drop og kan fleksibelt tilpasse sikkerhedsfunktionerne. Den integrerede simulering giver dig mulighed for at udføre en komplet funktionstest af den etablerede sikkerhedslogik uden hardware. Alle funktionsblokke er allerede TÜV-certificerede.

Trin-for-trin-anvendelse af softwaren

  1. Vælg først de nødvendige moduler ud fra de forskellige sikre funktioner i værktøjskassen. Træk så disse ind i fortrådningsområdet med musen.
  2. Her knytter du modulerne til de ønskede ind-og udgange, som ligeledes trækkes ind i fortrådningsområdet med Drag-and-Drop, hvorefter fortrådning foretages virtuelt vha. musen.
  3. Til sidst downloades den testede sikkerhedslogik til sikkerhedsmodulet via et standard-USB-kabel.
  4. Hvis du har spørgsmål om softwarefunktionerne, findes en hjælpefunktion med funktionsbeskrivelser og applikationseksempler.

Omfattende diagnose direkte ved udstyret

Diagnose-LED'er viser tilstandene for alle ind-- og udgange på sikkerhedsmodulerne PSRmodular. Derudover signalerer signaludgange koblingstilstande ved f. eks. signalgivere. Sikkerhedsmodulet kommunikerer med din maskines eller dit anlægs overordnede styring over fieldbuskobleren. På den måde kan du bekvemt integrere sikkerhedsfunktionerne i visualiseringer eller fjerndiagnoser. Fejl kan hurtigere lokaliseres og afhjælpes.

Dine fordele

  • Økonomisk sikkerhedsløsning takket være en høj grad af tilpasningsevne til individuelle behov
  • Hurtig idriftsættelse takket være enkel konfiguration af hard- og software
  • Minimering af maskinens stilstandstid takket være omfattende og letforståelig diagnose

Oplev PSRmodular

Oplev PSRmodular
Oplev PSRmodular YouTube
Procesindustri

Sikkerhed under ekstreme forhold

PSRmodular XC (XC = eXtreme Conditions) er udviklet til sikker brug under ekstreme omgivelsesbetingelser. Yderligere certificeringer kendetegner den modulære sikkerheds-minicontroller til brug i procesindustrien eller i et maritimt miljø.

Udvidede godkendelser

  • Certificeret iht. TÜV, UL, CSA
  • Maritim godkendelse (DNV), G3
  • ATEX-zone 2, varmebehandling (i overensstemmelse med EN 746, EN 298, EN 50156), UL Class I Div. 2