Lasermærkning

Vedvarende og sikker mærkning

Pålidelig laserteknologi fra Phoenix Contact

Om produkterne
Laserteknologi

Dine fordele

  • Baseret på pulseret ytterbium-lyslederlaser-teknologi
  • Alsidigt materialeudvalg af aluminium, stål, kunststof og folier
  • Direkte lasermærkning betyder: Intet blæk, ingen farvebånd, ingen toner
  • Vedvarende mærkning med gravering, anløbning eller karbonisering
  • Høj kvalitet: Stregkodeegnet, opløsning 500 dpi

Mærkningsprincip for laserteknologi

Ved lasermærkning føres en fokuseret laserstråle over delen, som skal mærkes. Afhængigt af materiale findes der forskellige muligheder for at oprette den nødvendige kontrast til grundmaterialet.

Da lasermærkningen finder sted direkte i grundmaterialet, er den meget bestandig. Afgørende er, at parametrene er tilpasset individuelt til materialet. Ikke alle materialer egner sig til lasermærkning.

Gravering af skilte med laser

Gravering

Gravering

Ved gravering skelnes mellem to varianter: Gravering i massivt materiale og bearbejdning af et dæklag. Begge processer ligger til grund for effektive laserimpulser, hvis effekttæthed er så højt, at materialet smelter og fordamper.

Diagram, gravering i massivt materiale

Gravering i massivt materiale

Gravering i massivt materiale

Ved gravering i massivt materiale laver laserstrålen en fordybning, den såkaldte gravure.

Gravering med bearbejdning af dæklag

Gravering med bearbejdning af dæklag

Gravering med bearbejdning af dæklag

Ved bearbejdning af dæklag bliver grundmaterialet synligt. Til denne proces bruges typisk eloxeret aluminium, laklag eller specielle lasermærkningsfolier. Her laves kontrasten af de forskellige synlige materialer.

Bearbejdningsmærkning med laser

Bearbejdningsmærkning

Bearbejdningsmærkning

Ved bearbejdningsmærkning laver laseren et oxidlag i emnet. Lagets farve afhænger af temperaturen. Her bearbejdes ikke noget materiale, emnets overflade forbliver glat og jævn.

Karbonisering med laser

Karbonisering

Karbonisering

Karbonisering formørker materialet. Denne proces kan bruges ved lys kunststof og forskellige organiske materialer som f.eks. træ, læder eller papir.

Opskumning med laser

Opskumning

Opskumning

Ved opskumning opvarmer laserstrålen ikke kun emnet, men smelter det. Ved smeltningen opstår en kunststofskum, som indeholder små gasblærer. Disse sørger for lysets ændrede refleksion og får det bearbejdede område til at se væsentligt lysere og højere ud. På den måde kan mørke kunststoffer målrettet farves hvidt.

Mærkningsprincip videreforarbejdning: Skæring

Videreforarbejdning: Skæring

Videreforarbejdning: Skæring

Efter lasermærkningen kan forskellige konturformer realiseres individuelt ved hjælp af laserskæring. Laseren fjerner materialet fortløbende langs en ønsket kontur og adskiller emnet helt.

Skematisk opbygning af en fiberlaser

Skematisk opbygning af en fiberlaser

Strålekilder

Ved lasere skelnes mellem to driftstyper:

  • En kontinuert laser udstråler en konstant lysbølge med samme intensitet
  • Impulslasere laver en pulserende stråling og deles afhængigt af impulsernes varighed op i kort- eller ultrakort-impulslasere

Lasere specificeres ved hjælp af det anvendte medium: Faststoflasere- og gaslasere. Det aktive medium i faststoflasere er doterede glas eller krystaller. Her er fremmede ioner integreret i krystallet i forskellige koncentrationer. Disse ioner foreligger i en bestemt dotering (koncentration). Typiske doteringsmaterialer er neodym, ytterbium, titan og erbium.

Fiberlaseren hører til faststoflaserne og egner sig takket være sin kompakte konstruktion og sin servicevenlighed især til mærkning. En typisk fiberlaser er ytterbium-yttrium-aluminium-granat-laser.

Ytterbium-yttrium-aluminium-granat-lasere udsender infrarød stråling, så laserstrålen sammenlignet med CO2-laserstråler også kan ledes gennem glasfiberkabler. På grund af den korte bølgelængde kan denne laser fokuseres på et mindre område og opnår dermed en højere opløsning end en CO2-laser.

Udsugning

Ved bearbejdning med lasere kan der opstå støv og gasser. Disse skal fjernes fra bearbejdningsrummet, så en ensartet høj kvalitet kan garanteres. En udsugning, som er tilpasset den pågældende opgave, er også nødvendig af arbejdsbeskyttelsesgrunde. En kombination af filtre i forskellige filterklasser giver mening, så en helst høj udsugningsgrad kan garanteres. Der skelnes mellem filtres partikelstørrelse:

  • Grovstøvfilter (partikel > 10 µm)
  • Finstøvfilter (partikel 1 til 10 µm)
  • HEPA-filter (partikel < 1 µm)

Ideelt filtreres luften fra bearbejdningsrummet først ved hjælp af forskellige finstøvfiltre. Derefter filtreres også de mindste partikler fra luften i et andet trin med et HEPA-filter. På den måde kan samlede udskilningsgrader på over 99,9 % opnås.