Som virksomhed kan du drage fordel af lovpligtige tilskud, rabatter og skattelettelser, hvis du beviseligt har et certificeret energistyringssystem.
Energistyring iht. standarden ISO 50001
Virksomheder står i dag over for udfordringen at skulle reducere deres energiforbrug og energiomkostninger for at forblive økonomisk rentable. Der er sket en del lovmæssige ændringer i løbet af de seneste år. Derudover kommer der i samfundet mere og mere fokus på aspekter som klimabeskyttelse og bæredygtighed. Implementeringen af et energistyringssystem hjælper dig med at reagere på det voksende pres fra regeringen og samfundet om at handle på en bæredygtig og fremtidsorienteret måde.
Principper
Hvad er energistyring iht. standarden ISO 50001?
Ordet energistyring er sammensat af "energi" og "styring". Med styring (eller management) menes der her styring og kontrol af virksomhedens processer for at nå virksomhedens mål. Dette omfatter også implementering af virksomhedens politik med hensyn til forbedring af Energy Performance, dvs. energirelateret ydeevne. Udtrykket "energirelateret ydeevne" står for de tre parametre energiforbrug, energieffektivitet og energianvendelse. Sidstnævnte betyder f.eks. et skifte fra konventionel energi til vedvarende energi – altså en ændring i den anvendte energi.
Hvad er målene og fordelene ved energistyring?
Reducér dine omkostninger gennem en målrettet, kontinuerlig reduktion i energiforbruget, en stigning i energieffektiviteten og ændringer i energiforbruget ved hjælp af PDCA-cyklussen (Plan, Do, Check, Act) som en del af energistyringen.
Tag de første skridt mod en mere bæredygtig økonomi for aktivt at bidrage til klimabeskyttelse. Det fremmer også virksomhedens image.
PDCA-cyklussen
Hvordan fungerer energistyring iht. ISO 50001? Og hvad er PDCA-cyklussen?
PDCA-cyklussen er grundlaget for alle moderne styringssystemer. PDCA står for de enkelte faser i en iterativ, systematisk fremgangsmåde: Plan, Do, Check og Act (planlægning, implementering, måling og opfølgning).
Plan-fasen
Kerneelementet i Plan-fasen er bestemmelse af området med det væsentlige energiforbrug, såkaldte Significant Energy Use (SEU) Areas. Grundlaget for dette er et betydeligt energiforbrug eller et stort potentiale for forbedring af den energirelaterede ydelse.
Her stiller du f.eks. dig selv over for spørgsmål om eget energiforbrug, evt. spild af energi og effektiviteten af individuelle anlæg og undersystemer til anlæg. Overvejelsen af aktiviteterne og processerne fra den virksomhedsmæssige praksis hører også til dette punkt.
Til den målbare evaluering af de enkelte SEU'er skal du definere Energy Performance Indicators (EnPI) og bestemme den respektive, tilhørende Energy Baseline (EnB, energimæssigt udgangspunkt) som referenceværdier.
Do-fasen
På grundlag af registreringen af den aktuelle situation og din interne analyse træffer du afslutningsvis foranstaltninger til at optimere energiforbruget og eliminere ineffektivitet.
Du implementerer derefter de planlagte foranstaltninger i virksomheden i Do-fasen.
Check-fasen
I Check-fasen skal du nu kontrollere, om de gennemførte foranstaltninger rent faktisk har ført til det planlagte resultat. Til dette formål bruges de definerede EnPI'er sammenholdt med EnB'erne og det satte energimål.
Hvis gennemgangen afslører, at det planlagte mål ikke er nået, skal du fastsætte passende korrigerende handlinger.
Act-fasen
Disse korrigerende handlinger kan du gennemføre i Act-fasen for evt. alligevel at nå de oprindelige mål. På den måde når du dine fastsatte energimål til forbedring af den energirelaterede ydeevne.
Efter denne fase begynder cyklussen forfra, hvorved du opnår en iterativ, kontinuerlig forbedring af den energirelaterede ydelse og dermed en mere bæredygtig måde at drive forretning på.
Energiformer og nøgletal
Hvilke energiformer overvejes i forbindelse med energistyring?
Denne proces udføres med alle de energikilder, der er væsentlige i din virksomhed. Både med dem, du har indkøbt, og med dem, du selv producerer.
I de fleste tilfælde gælder dette elektrisk energi, som du f.eks. henter som et eksternt energimiks, men også den energi, du genererer gennem dine egne produktionssystemer, f.eks. solcelleanlæg eller kraftvarmeanlæg.
Dette inkluderer også termisk energi til opvarmning og køling, f. eks. fra konventionelle bygningsvarmeanlæg og klimaanlæg samt kraftvarmeværker eller damp som et middel til procesvarme. I nogle virksomheder omfatter dette også produktion af pneumatisk energi i form af trykluft fra kompressorer.
Hvis du konverterer en indkøbt energikilde til en anden energiform, er omdannelsens effektivitet og funktionsdygtighed også relevant. Når man f.eks. bruger elektrisk energi til at generere trykluft med en kompressor og dermed skaber pneumatisk energi.
Hvordan er indikatorerne for energiydelsen, deres energimæssige udgangspunkt og de tilsvarende energimål?
Udtrykket key performance indicator (KPI) stammer fra læren om virksomhedsøkonomi. KPI kan bruges til at angive omfanget af forskellige faktorer, der er afgørende for virksomhedens succes.
Dette gælder også for energistyring i form af Energy Performance Indicators (EnPI), som bruges til at måle, overvåge, analysere og evaluere energirelaterede ydelser i virksomheden. EnPI er dermed en måde at måle den energirelaterede ydelse på. Det er en relativ størrelse, hvor du f.eks. kan indstille den absolutte elektriske energi, der forbruges af maskinen, i forhold til antallet af producerede enheder på maskinniveau for at overholde det specificerede energiforbrug.
Energy Baseline (EnB, energimæssigt udgangspunkt) er derimod en kvantitativ referenceværdi for en bestemt periode som grundlag for sammenligning af den energirelaterede ydelse. F.eks. kunne det tænkes, at du registrerede det specifikke energiforbrug for en gammel maskine i et bestemt tidsrum, bl.a. under hensyntagen til sæsonudsving.
For at kontrollere, om de foranstaltninger, der er truffet, er vellykkede, skal du sammenligne den aktuelle værdi på rapportens tidspunkt med det energimæssige udgangspunkt for EnPI'en og det tidligere definerede energimål. Som en foranstaltning har du måske f.eks. erstattet den gamle maskine med en mere effektiv og moderne maskine. Med det samme antal producerede enheder som i referenceperioden kan du nu kontrollere, om en reduktion i den specificerede energi gennem effektivitetsforanstaltningen var vellykket.
Ved benchmarking derimod handler det dybest set om at sammenligne lignende systemer, maskiner, processer osv. ved hjælp af EnPI'er. Du kan evt. opnå viden, der kan føre videre til optimerende foranstaltninger, som øger energieffektiviteten i virksomheden. Forbedringer kan enten opnås på grundlag af etablerede Best Practice-tilfælde på kort sigt eller gennem en kontinuerlig læringsproces i virksomheden på mellemlang og lang sigt.
