INTERBUS tilslutningskort til VMEbus-systemer
VMEbus er en vidt udbredt standardiseret backplane-bus til sammenkobling af komplekse multiprocessor-strukturer. Den benyttes derfor ikke kun som lokal systembus af de fleste producenter af CPU- og periferikort, men også af mange producenter af styringer.
INTERBUS tilslutningskort med VMEbus-grænseflade tilpasser INTERBUS systemet til alle styringssystemer, der anvender VMEbus som systemets egen backplane-bus. Foruden anvendelse i rene VMEbus-computere kan det ligeledes anvendes til GE- eller Allen-Bradley-styringer.
Den klart strukturerede arkitektur i VMEbus-systemet (hostsystemet) har en positiv virkning på håndteringen af INTERBUS systemet. Et Device-Driver-Development-Kit (DDK), der foruden den nødvendige registerbeskrivelse (shortpage, MPM-register) indeholder grundlæggende rutiner til driften af VMEbus-fieldbuskortene, giver brugerne mulighed for at tilpasse softwaren (styringssystemer, værktøj osv.) optimalt til deres applikation.
IBS VME6H CB/I-T
-
Tilslutningskort
2754532
Tilslutningskort, enkelt Europaforma med potentialadskillelse