Mærkningsmateriale til industriel mærkning

Det passende materiale til enhver printproces

Ved hjælp af digital printproces kan vidt forskellige materialer mærkes. Præfabrikerede kortmaterialer af kunststof, etiketter af kunststoffer eller metal samt slangematerialer er vidt udbredt.

Om produkterne
Materiale
Mærkningsmateriale fra Phoenix Contact

Mærkningsmateriale

Materialeegenskaber

Procesparametrene ved mærkning skal være afstemt med de pågældende materialeegenskaber, så der fås et optimalt printbillede.

Her er især overfladebeskaffenheden en afgørende faktor. Denne skal være tilpasset printprocessen og printmediet.

Der bruges derfor forskellige teknikker til overfladeforædling, så mærkninger kan garanteres på forskellige materialer i den ønskede kvalitet.

Oversigt over mærkningsmaterialerne

Da alle industrigrene står under stigende omkostningstryk, søger virksomheder konstant efter nye sparepotentialer. Det gælder også for temaet mærkning – en entydig og vedvarende mærkning sparer tid og penge.

Metal

De største fordele ved metalskilte er deres bestandighed og holdbarhed. I modsætning til de fleste kunststoffer kan metalliske materialer også bruges under de barskeste omgivelsesbetingelser. Derfor bruges disse materialer stadig oftere industrielt, f.eks. som typeskilte inden for maskin-, styrings- og anlægskonstruktion.

Phoenix Contact har mærkningsmateriale af metal til lednings- og kabelmærkning, til montering i carrier samt materialer med en selvklæbende folie, som også egner sig til rå overflader.

Polyamid (PA)

Polyamid har særdeles gode elektriske, mekaniske, kemiske og termiske egenskaber, også ved høje anvendelsestemperaturer. På grund af varmeældningsstabiliseringen kan polyamid tåle kortvarige spidstemperaturer på op til ca. +200 °C.

Polyamid optager gennemsnitligt ca. 2,8 % fugtighed fra omgivelserne. Det sker dog ikke som indlagret krystallinsk vand, men som kemisk bundne H2O-grupper i molekylestrukturen. Derved bliver kunststoffet elastisk og brudsikkert, også ved temperaturer helt ned til -60 °C.

Brændbarhedsklasse V2 til V0 (efter UL 94)
Silikone- og halogenfri
Temperaturområde: fra -60 °C til +125 °C

Polykarbonat (PC)

Polykarbonat har en høj mekanisk styrke og kemisk bestandighed. Stivhed, dimensionsstabilitet og god varmeformbestandighed er andre egenskaber ved materialet. Særdeles glatte og formstabile mærkningsmaterialer fremstilles med polykarbonat.

Lav fugtoptagelse
Silikone- og halogenfri
Temperaturområde: fra -40 °C til +125 °C

Polyvinylklorid (PVC)

PVC har en lang levetid. Det er især kendetegnet ved en fremragende mekanisk styrke og en høj kemisk bestandighed. Hverken oxygen eller ozon angriber PVC. Materialet er bestandigt over for korrosive saltopløsninger og de fleste syrer.

Silikonefri
Temperaturområde: fra -30 °C til +80 °C

Polyester

Polyester er et kemikaliebestandigt materiale. Det kan nemt mærkes, deformeres og stanses. Polyester er resistent over for UV-stråler og optager kun lidt fugtighed.

Silikone- og halogenfri
Temperaturområde: fra -40 °C op til +150 °C (afhængigt af sammensætning)

Polyætylen (PE)

Polyætylen er et termoplastisk kunststof og har en høj bestandighed over for syrer, lud og andre opløsningsmidler. PE optager stort set ingen fugtighed og har en høj sejhed og brudstyrke.

Silikone- og halogenfri
Temperaturområde -40 °C til +80 °C

Polyolefin

Polyolefiner er delkrystallinsk termoplast, som nemt kan forarbejdes som ekstrusionsprofiler (krympeslanger). De er især kendetegnet ved god kemisk bestandighed.

Silikonefri
Temperaturområde -55 °C til +125 °C