Hannover Messe 2018

Hannover Messe 2019

1. til 5. april 2019 i Hannover
hal 9, stand F40

Kom, og vær vores gæst på Hannover Messe 2019

Hjertelig velkommen hos Phoenix Contact på Hannover Messe (HM). I år åbner verdens førende messe for industrien under mottoet "Home of Industrial Pioneers".

I perioden 1. - 5. april 2019 præsenterer vi dig for kreative løsninger inden for tilslutningsteknik, elektronik og automation. Phoenix Contact finder du på hovedmessen Integrated Automation, Motion & Drives (IAMD) – et af de seks kernetemaer på Hannover Messe – i hal 9, stand F40. Denne hovedmesse er den globale hotspot til Industrie 4.0. Her drejer alt sig om løsninger inden for digitalisering.

Phoenix Contact er din ledsager på din vej mod en smart verden med et alsidigt udbud af fremtidsorienterede produkter og løsninger, services og knowhow.

Få din gratis billet til Hannover Messe 2019. Tryk på linket, og registrer dig for at få din personlige billet, der dækker alle dagene.

Vores highlights og hovedtemaer på Hannover Messe

HIGHLIGHTS 2019  

HIGHLIGHTS 2019

Oplev vores alsidige udbud af innovative produkter, løsninger, software og services, der passer til dine applikationer. Lær vores innovative løsninger at kende inden for styreskabsbygning, og erfar, hvordan du kan reducere arbejdsbelastningen markant ved brug af digitale data.

Nyd godt af vores digitale markedsplads for automatisering. Benyt dig af udbudet i vores PLCnext Stores, og download innovative løsninger til dine applikationer. Eller udbyd dine egne apps i Store, og udvikl nye digitale forretningsmodeller.

Lad dig inspirere, og find alle innovationer under følgende link.

Standplan

Phoenix Contact på Hannover Messe 2019

Phoenix Contacts messestand på HM19

Få mere information om vores messeoptræden i hal 9, stand F40. Kast et blik på de temaområder, som vi vil præsentere på Hannover Messe. Med vores standplan finder du dig hurtigt til rette direkte på stedet.

Partnerland Sverige

Stefan Nordenfors, Managing Director Phoenix Contact Sweden

Stefan Nordenfors, Managing Director Phoenix Contact Sweden

Som det hvert år er kutyme retter Hannover Messe fokus på et partnerland. Efter at Mexico i 2018 var partnerland for industrimessen, vil dette års messe have Sverige som ledsager. Målet med Sveriges optræden er at styrke samarbejde, innovation og den digitale transformation.

Phoenix Contact har været repræsenteret i Sverige siden 1963 og har til huse i Huddinge nær Stockholm. Vores datterselskab, der blev stiftet i 1981, beskæftiger ca. 60 medarbejdere. Øvrige filialer findes i Malmø og Göteborg.

Messeinformation om Hannover Messe

For at du bedre kan orientere dig på stedet og hurtigere nå frem til Phoenix Contact i hal 9, er plan over messeområdet for Hannover Messe vedlagt.

Al yderligere relevant information om messen, herunder åbningstider, kørsel med offentlige transportmidler, såsom bus og s-tog, hoteller og andre muligheder for overnatning i Hannover, findes på Hannover Messes officielle hjemmeside.

Som en optimal forberedelse til messebesøget kan vi desuden anbefale Hannover Messe-appen. Her finder du al information om messen kompakt samlet på et sted.

Tilbageblik på Hannover Messe 2018

Hannover Messe 2018 registrerede over 5.000 udstillere og 210.000 gæster fra hele verden. Heraf var antallet af internationale fagligt interesserede gæster på 30 %. De besøgende udviste særlig interesse for emner som Industri 4.0, elektromobilitet, fremtidsorienterede energisystemer eller løsninger til fremtiden.

Med innovative produkter og løsninger har Phoenix Contact allerede svar parat: Med industrielle kommunikationsløsninger, elektroniske beskyttelsesanordninger, stabilt WLAN til maskinkonstruktion, ny teknologi til en åben styringsplatform og industrielle cloud-løsninger viser vi vejen til den digitaliserede industri.

Hvad er Hannover Messe?

Phoenix Contact på verdens største industrimesse  

Phoenix Contact på verdens største industrimesse

Hannover Messe (ses også forkortet HM) er den vigtigste hovedmesse for den internationale industri. Den bygger på flere store messer om kerneemner inden for den moderne industri:

  • Integrated Automation, Motion & Drives: Internationalt førende messe for integreret automation, Industrial IT samt drev- og fluid-teknologi
  • Digital Factory: Internationalt førende messe for integrerede processer og IT-løsninger
  • Energy: Internationalt førende messe for integrerede energisystemer og mobilitet
  • Industrial Supply: Internationalt førende messe for innovative underleverandørløsninger og letvægtsbyggeri
  • Research and Technology: Internationalt førende messe for forskning, udvikling og teknologitransfer

Hovedmesserne orienterer sig i retning af forskellige teknologier og anvendelsesområder. I 2018 fusionerer messerne Industrial Automation og MDA og bliver til den nye årligt tilbagevendende messe Integrated Automation, Motion & Drives (IAMD). IAMD dækker industriel automation, IT, drev- og fluid-teknologi. Virksomheder får dermed en platform, hvorpå de kan præsentere deres løsninger til intelligente fabrikationsprocesser. På den måde bliver Smart Factory til virkelighed. Phoenix Contact er repræsenteret i hal 9 på dette års hovedmesse.

Phoenix Contact på Hannover Messe

Phoenix Contacts messestand  

Phoenix Contacts messestand på HM 2018

Phoenix Contact er særligt tæt knyttet til industrimessen og ikke kun pga. den geografiske placering. Firmaet fra Blomberg har i 65 år uden afbrydelse været repræsenteret på messen i Hannover med sine teknologiske innovationer.

På linje med Siemens og Rittal er Phoenix Contact i dag en af de største udstillere på Hannover Messe. Vores eksperter står klar med den nyeste viden inden for automation og elektroteknik. De præsenterer dig for fremtidsorienterede løsninger til Industri 4.0-tidsalderen. Med næsten 100 års erfaring i bagagen arbejder Phoenix Contact allerede nu på morgendagens intelligente produktion.

Vores highlights fra over 60 års Hannover Messe

Phoenix Contacts messestand omkring 1960  

Phoenix Contacts messestand omkring 1960

Phoenix Contact og Hannover Messe: Et langt venskab

Phoenix Contact har været repræsenteret på Hannover Messe med sine teknologiske innovationer siden 1953.

Verdens største industriudstilling er forretningsårets højdepunkt: Her vises de nye produkter endelig frem for offentligheden.

I sine ca. 65 messeår har virksomheden oplevet nogle helt specielle highlights:

Besøg af Obama hos Phoenix Contact på Hannover Messe  

Besøg af Obama hos Phoenix Contact på Hannover Messe

Obama-besøg på Hannover Messe: Med en kansler og en præsident ind i fremtiden

I 2016 var USA partnerland for Hannover Messe. I den anledning besøgte den daværende præsident Barack Obama Hannover. Ved den traditionelle rundgang på messen med forbundskansler Angela Merkel fik han forevist nogle fremragende tekniske innovationer.

På Phoenix Contacts stand fremviste Frank Stürenberg og Jack Nehlig ved den lejlighed det nye E-Mobility lynladestik. Et særligt højdepunkt: For at illustrere emnet hurtig opladningsteknik var sportsvognen DeLorean DMC-12 fra filmserien "Tilbage til fremtiden" bygget op ved standen. Præsident Obama blev ikke blot begejstret over den innovative ladeteknik. Han imponerede også både forbundskansleren og Phoenix Contact-CEO Frank Stürenberg med sin viden om film.

Historien bag Hannover Messe

Få mere at vide om Hannover Messes mere end 70 år gamle historie.

Den største industrimesse i verden har givet sig selv mottoet "Tradition og innovation". Den blev grundlagt i 1947 som "Exportmesse 1947 Hannover" i Deutsche Messe- und Ausstellungs-AG i Hannover-Laatzen. Efter anden verdenskrig skulle den nye industrimese være en modpol til messen i Leipzig i det daværende DDR og fremvise Vesttysklands innovationskraft.

Som stedet for internationale kontakter får Hannover Messe hurtigt opmærksomhed blandt udenlandske gæster. Allerede i 1950 deltager udstillere fra ti forskellige lande, herunder USA. Som årene går, bliver messen mere og mere international. Hannover Messes første partnerland var Brasilien i 1980. Siden dengang har virksomheder fra de skiftende partnerlande haft særlige muligheder for at præsentere deres produkter.

I dag er industriens førende messe en indikator for teknologisk udvikling. For tiden defineres udstillingen af emner som Internet of Things, industriel digitalisering, robotteknik og vedvarende energi. Omkring Industrie 4.0, den digitale industrielle revolution, vil der også i de kommende år blive præsenteret talrige innovationer, selvfølgelig på Hannover Messe (nu forkortet HM) som det første.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11

Social Media @ #HM19

Gå ikke glip af nyheder fra messen, og vær med live på de sociale medier.

Social Media @ #HM19
Social Media @ #HM19

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk