Radiobaseret måleteknologi i sluseanlægget Kiel-Holtenau

Oversigt

Slusen Kiel-Holtenau  

Det trådløse Radioline-system hjælper med overvågning af byggeriet ved slusen

  • Efter over 100 års levetid udskiftes undervandsforsyningsledningerne ved sluseanlægget Kiel-Holtenau parallelt med slusedrift.
  • Under bygningsarbejdet måler kvalitetssensorer alle vigtige punkter i slusekonstruktionen.
  • De trådløse Radioline-systemer fra Phoenix Contact forbinder de fjerntliggende målestationer med det centrale kontrol- og alarmeringssystem.

Kundeprofil

Wasser- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes (WSV), den nationale tyske forvaltningsenhed med ansvar for de indenlandske vandveje, driver bl.a. sluserne i Kielerkanalen. Der sejler ca. 35.000 skibe gennem denne vandvej. I den østlige ende af kanalen ligger sluseanlægget Kiel-Holtenau. Efter over hundrede års drift besluttede WSV sig for et nybyggeri til erstatning for det gamle for at opretholde driftssikkerheden i slusegrupperne.

Anvendelse

Anlægget består af en stor og en lille slusegruppe med hver to kamre. Mens sluserne stadig kan besejles, bliver der med den mest moderne teknik under det samlede anlæg, i ca. 30 m dybde, boret en ca. 400 m lang og ca. to meter bred tunnel. Flere skakter, der laves mellem kamrene, bruges til at forbinde forsyningsledningerne.

MCC-systemer fra Glötzl  

MCC-systemerne fra Glötzl er installeret i fire forskellige områder af slusen

Til overvågning af bygningsværket og evaluering af måleresultaterne anvendes der komponenter fra Glötzl Gesellschaft für Baumesstechnik mbH i Rheinstetten ved Karlsruhe.

I sluseanlægget i Kiel-Holtenau optages måleinstrumenterne på fire områder af decentrale måleværdioptagere – de såkaldte MCC-systemer (Measurement Communication Control). Udfordringen bestod her i, at de fire spredte stationer overfører deres data til den centrale MCC-masterstation, som er placeret i kontrolcentralen på helleanlægget.

Mellem de enkelte stationer og kontrolcentralen skal der ikke kun overvindes flere hundrede meter afstand, men også slusekamrene. Derfor vil udlægning af ledninger mislykkes af tekniske og økonomiske grunde.

Løsning

"På den baggrund besluttede vi os for det trådløse Radioline-system fra Phoenix Contact, fordi det er fleksibelt mht. anvendelsen", udtaler Joachim Haberland, der som projektleder hos Glötzl Baumesstechnik er ansvarlig for overvågning af bygningsværket ved sluseanlægget. "Med Radioline-modulerne kan der overføres både I/O-signaler og serielle data, og der opstår ikke følgeomkostninger i den forbindelse."

Oversigtsbillede af sluseanlægget Kiel-Holtenau  

Oversigtsbillede af sluseanlægget Kiel-Holtenau

Sensorerne, der er monteret på slusebygningsværkerne, afsøger overfladen med høj præcision og optager således hældninger og forskydninger i kammervæggene. Desuden registreres grundvandsniveauet ti steder med niveaufølere. Disse signaler udgiver sensorerne over en seriel RS 485-grænseflade.

Det trådløse Radioline-system tilsluttes direkte til RS 485-udgangen på måleværdioptageren og kommunikerer så værdierne trådløst til kontrolcentralen. Her gemmer MCC-masteren dataene og evaluerer dem.

"Samtlige måleværdier kan nu registreres permanent, således at evt. forekomster af fejl registreres tidligt, så der kan træffes modforanstaltninger", konstaterer Jürgen Glötzl, administrerende direktør hos Glötzl Baumesstechnik.

Serielle data og I/O-data kan føres videre
Princippet for Radioline-systemet, som orienterer sig mod de særlige krav i industrielle infrastrukturanvendelser, fører videre til den nye trådløse teknologi Trusted Wireless 2.0. Den lukker hullet mellem WirelessHART som løsning til sensornetværk i procesteknikken og Bluetooth og Wireless LAN, som er de Wireless-standarder, der er etablerede inden for fabriksautomation.

Alt efter applikationskrav byder Radioline-modulerne på forskellige indstillingsmuligheder. Lige fra den enkle punkt-til-punkt-forbindelse til de selvhelende Mesh-netværk kan der opbygges vilkårlige netværksstrukturer.

Konklusion

Jürgen Glötzl og Joachim Haberland  

Administrerende direktør Jürgen Glötzl og projektleder Joachim Haberland

Gennem anvendelse af det trådløse Radioline-system har den nationale tyske forvaltningsenhed med ansvar for de indenlandske vandveje (WSV) sparet både tid og penge.

"Nu har Wireless-modulerne kommunikeret de registrerede måleværdier til kontrolcentralen i flere måneder uden et eneste udfald, og det overgår mine forventninger til stabiliteten ved en trådløs forbindelse", sammenfatter Jürgen Glötzl. "På grund af disse positive erfaringer vil vi også fremover bruge trådløse løsninger fra Phoenix Contact".

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11
Referrer:

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk