Tilbage til oversigten

Hybridstik til de modulære akkumuleringssystemer fra Energy Neighbor

Oversigt

Decentral, stationær batteriakkumulator Energy Neighbor  

Energy Neighbor: Bufferlagring af vedvarende energier

  • Decentrale stationære batteriakkumulatorer, som udnytter vedvarende energi effektivt og herved stabiliserer nettet, udgør en central del af den grønne energi.
  • De modulært opbyggede batteriakkumulatorer fra Energy Neighbor i bayerske Moosham forbindes mere enkelt og sikrere ved hjælp af firkantede hybridstik fra Phoenix Contact.

Kundeprofil

Decentral, stationær batteriakkumulator Energy Neighbor  

Otte batteri-racks med hver 13 moduler leverer en lagerkapacitet på 200 kWh

Som specialist i bufferlagring af energi har Varta Storage GmbH specialiseret sig i lithium-ion-batteriakkumulatorer til privat og industriel anvendelse. Som en del af Varta Microbattery/Varta Storage-virksomhedsgruppen yder Varta Storage GmbH et effektivt bidrag til den grønne energi gennem diverse forsknings- og udviklingsprojekter.

Anvendelse

Batterimodul i rackens monteringsfag  

En hurtig og pålidelig forbindelse af batterimodulet

Ved gængse batteriakkumulatorsystemer kables batterimodulerne – næsten altid lithium-ion-akkumulatorer – med hinanden i en omstændelig proces. Hvis seriekoblingen foretages over forbindelsesledninger, skrues kablerne fast til batteriblokkenes plus- og minuspoler.

Ved idriftsættelse af masselagre er det imidlertid forbundet med et omfattende kablingsarbejde. Desuden øges også risikoen for installationsfejl i takt med antallet af batterimoduler. Derfor er det hensigtsmæssigt ikke at kable lagermodulerne, men at tilslutte dem ved brug af tilslutningsstik. Med 200 kilowattimers lagerkapacitet og 250 kilowatts effekt kan lageret optage effektspidser fra sol- og vindenergianlæg og udligne forbrugsspidser fra de lokalt tilsluttede husholdninger.

En enkel installation og en hurtig udskiftning af batteriakkumulatormoduler stiller derfor høje krav også til ydeevne og forbindelsessikkerhed.

Løsning

Batterimodulerne er blevet udstyret med et hybrid-stiksystem fra Phoenix Contact, så både kommunikations- og effekttilslutninger kontakteres automatisk, når modulerne indføres. Over denne fleksible grænseflade kan der strømme op til 100 ampere ved flere 100 volt. Det gør ikke bare kontakteringen af modulerne mere sikker, men også mere enkel og hurtigere.

Hybridstik fra Phoenix Contact  

Tilslutningsstikkenes kontaktgeometri forhindrer installationsfejl

Det hybridstik, som opfylder disse specielle krav, har Phoenix Contact udviklet i samarbejde med Varta Storage. Basis for tilslutningsstikket udgøres af produktfamilien Variocon – et kompakt firkant-tilslutningsstiksystem på IP67-basis, der egner sig til anvendelse ikke bare i apparater, men også i klemmekasser og styreskabe i barske industrielle omgivelser.

Ved udviklingen af tilslutningsstiksystemet kunne man bygge på andre allerede gennemprøvede tilslutningsstik fra andre batteriakkumulator-projekter. For elektriske energilagre vinder ikke bare stadig mere indpas i forbindelse med stabilisering af strømnettet, men også ved mobile værktøjer og maskiner samt elkøretøjer.

Den variant, der er udviklet til Energy Neighbor, er forsynet med i alt 13 kontakter: 5 effekt- og 8 signalkontakter. Den høje kontakttæthed stiller særlige krav til toleranceudligningen under indstiksprocessen. Her kommer stikkets specielle design til gavn: De 13 kontakter er arrangeret i en svævende indbygget kontaktindsats med ekstra styretapper. Styretapperne rager ud over kontakterne og sørger for, at batterimodulets stikdel positioneres korrekt under indstiksprocessen.

Konklusion

De modulære firkantstik fra Phoenix Contact udgør grænsefladen for energi og data i Varta Storage GmbH's batterilagersystemer. Kombinationen af tilslutningsteknik og batterimoduler nedsætter tidsforbruget til idriftsættelse og udskiftning betydeligt, da de enkelte moduler ikke skal fortrådes manuelt.

På den måde kan nøglefærdige, netuafhængige energilager­løsninger med forskellige kapaciteter udarbejdes, som udgør et miljøvenligt og fremtidssikkert alternativ til eksisterende dieselgeneratorer. Den prototypiske batteriakkumulator Energy Neighbor fra Varta Storage har siden slutningen af 2015 vist sit værd i praktisk anvendelse.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11
Referrer:

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk