Tilbage til oversigten

Stadtwerke München (Münchens kommunale værker) øger nettets tilgængelighed med prøvestiksystemet FAME

Oversigt

Test- og prøvningssystemet FAME  

Stadtwerke München tester og afprøver med FAME

  • De kommunale værker i München, Stadtwerke München (forkortet SWM), hører til de største kommunale værker i Europa og de vigtigste energileverandører i Tyskland.
  • Nettene fornys og udvides hele tiden, mens de overvåges mere og mere præcist. For at service, vedligehold og udbygning af nettene skal kunne blive nemmere og mere sikker bruger Stadtwerke München test- og prøvningssystemet FAME fra Phoenix Contact.
  • Med FAME moderniserer Stadtwerke München deres net og øger dets tilgængelighed.

Kundeprofil

I mere end 100 år har Stadtwerke München forsynet deres kunder i og omkring den bayerske regionshovedstad pålideligt med bl.a. strøm og varme. Pga. deres forsyning døgnet rundt kan beboerne i München regne med en høj grad af sikkerhed og komfort.

Anvendelse

Maximilian Gruner, teamleder for sekundært udstyr til strøm  

Maximilian Gruner, teamleder for sekundært udstyr til strøm

Med ca. 50 anlæg i München og omegn satser SWM i dag på en større andel af energiproduktion i en intelligent blanding af vedvarende energi og en miljøvenlig kraftvarmekobling. En høj forsyningssikkerhed støttes af fleksibelt justerbare små kraftværker, som er egnede både til basisbelastningsforsyning og til at fange spidsbelastninger.

"Strømledningerne i vores netværk har over alle spændingsniveauer en længde på over 12.000 km", udtaler Maximilian Gruner, teamleder for sekundært udstyr til strøm hos SWM Services GmbH. "Dermed er den forsynede flade i nettets område oppe på ca. 400 km2."

Forudsætningen for en sikker og pålidelig drift af strømnettene er hurtig fejlregistrering – og tilsvarende omkobling af netledningerne. Med henblik på dette skal måleværdierne overvåges permanent, hvilket gøres af de såkaldte digitale netbeskyttelsesrelæer. De trækker deres måleværdier fra strøm- og spændingskonvertere i under- og fordelingsstationer.

Løsning

Test- og prøvningssystemet FAME fra Phoenix Contact  

Test- og prøvningssystemet FAME fra Phoenix Contact

For at kunne gennemføre den type opgaver nemmere, mere overskueligt og frem for alt mere sikkert har Phoenix Contact udviklet strikprøvesystemet FAME. "Vha. FAME kan vi forbinde testapparatet med en kompleks testkobling til en beskyttelsesenhed i én enkelt tilslutningsproces", siger Gruner, "og alle nødvendige koblingsprocesser kan vi udføre sikkert og automatisk".

Rækkefølgen af kontaktbroer, skilleanordninger og kontakteringer er angivet gennem stikket og derfor altid rigtig. Variationen inden for mulige koblinger er stor: Der kan udføres talrige serielle koblingsrækkefølger af konverterskilleklemmerne i én eneste tilslutningshandling.

FAME sparer plads takket være fortrådning af hoved- og reservebeskyttelsesrelæ  

FAME sparer plads takket være fortrådning af hoved- og reservebeskyttelsesrelæ

Den, der arbejder på den måde, kan undgå mange fejl, såsom åbne forbindelser eller sætning af strømtransformerens kortslutningsbro. Aflederteknikeren kan så koncentrere sig om kobling af prøvestikket.

Også serviceteknikeren kan nu meget nemmere udføre tests. For at forhindre fejltilslutning kan prøvestiklisten og prøvestikket kodes med kunststofprofiler. Desuden kan forskellige funktionsgrupper fortrådes på en standardiseret prøvestikliste.

Gruner: "Således førte vi i starten f.eks. hoved- og reservebeskyttelsesrelæet over en prøvestikliste med to adskilte prøvestik, hvorved vi sparer meget plads".

Ekstra tilbehør som bypass-stik og farvemærkede 1-polede stik er også indeholdt i FAME-programmet. Med det 1-polede stik kan enkeltmålinger eller adskillelse af udløsningsspolen ved højspændingskontakten på beskyttelsesenheden udføres hurtigt og effektivt.

Desuden er FAME udført fingerberøringssikkert både i stikzonen og i tilslutningsområdet. Klassificeringspunkter i strømtransformersættet kan eventuelt gennemføres via kortslutningsbroer direkte i prøvestiklisten. Den ekstra rækkeklemmeliste med konverterskilleklemmer bortfalder.

Konklusion

Med prøvestiksystemet FAME opnår Stadtwerke München en høj fleksibilitet med øget sikkerhed og mere komfort ved betjening. "Fordelene ved systemet findes i den entydige kontaktoverlapning og den projekttilpassede produktion af prøvestik. Det kan ikke engang en omskifter give os", fortæller Gruner. "Den gode mekaniske føring ved isætning af stikket, der modvirker skævt træk, giver os ekstra fordele".

Der kan vælges tre tilslutningstider til den frie belægning af kontakterne: F.eks. den lange kontakt til sluksignalet og hjælpsignalet, den mellemste kontakt til spændingsomformeren og den korte kontakt til strømtransformeren. En ikke-belagt kontakt fungerer som blændkontakt.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11
Referrer:

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk