Fra elektronikhuset til styreskabsmodulet til AS-Interface

Oversigt

AS-i-styreskabsmodul KE5 fra Pepperl+Fuchs  

AS-i-styreskabsmodulet KE5 til tappeanlæg

  • Inden for anlægskonstruktion – f.eks. i tapperibranchen – bliver omkostningseffektive og installationsvenlige løsninger mere og mere vigtige.
  • Kompakte moduler i det nedre fieldniveau med et højt antal tilslutningspunkter er her stadig sjældne.
  • I tæt samarbejde med Phoenix Contact har Pepperl+Fuchs udviklet styreskabsmodulet KE5, som løser dette.
  • Ud fra dette kundespecifikke projekt har Phoenix Contact markedsført husfamilien ME-IO.

Kundeprofil

EMC-kammer fra Pepperl+Fuchs i Mannheim  

EMC-kammer fra Pepperl+Fuchs i Mannheim

Mht. elektrisk eksplosionsbeskyttelse og sensorik går virksomheden Pepperl+Fuchs blandt kunder i hele verden for at være pioner og innovatør.

Afdelingerne for udvikling og marketing hos Pepperl+Fuchs finder man på hovedkontoret i Mannheim - også laboratorierne befinder sig her.

Funktionskrav

Dr.rer.nat. Konrad Kern (til venstre), produktchef og diplomingeniør Frank Ebert, udvikler, Pepperl+Fuchs  

Dr.rer.nat. Konrad Kern (til venstre) og diplomingeniør Frank Ebert

Vejen fra udvikling af et nyt apparat til anvendelse i praksis hos slutbrugeren er ofte lang. Derfor er det på ingen måde en selvfølge, at de detaljerede krav til enhed fra slutbrugeren slår an allerede hos udviklerne af komponenterne.

"Med Phoenix Contact som specialist inden for elektronikhuse og printkorttilslutning kunne vi bryde vores krav fra anlægskonstruktion inden for tapperibranchen meget nøjagtigt ned på komponentniveau", husker Dr. Konrad Kern, produktchef for fabriksautomatisering hos Pepperl+Fuchs GmbH i Mannheim.

"Hos førende producenter af tapperianlæg spiller AS-Interface (AS-i, Actuator-Sensor Interface) en vigtig rolle", ifølge Kern. Da AS-i er udviklet som standard for fieldbus-kommunikation til tilslutning af aktuatorer og sensorer har den ikke blot et optimalt forhold mellem pris og ydelse, men har også stor tilslutning pga. sin enkelhed og fleksibilitet som decentral interface-system.

Løsning

Husene ME-IO og styreskabsmodul KE5  

Huset ME-IO fungerer som "indpakning" af styreskabsmodulet KE5

Som førende udbyder af AS-i-løsninger er det med apparatserien KE5 lykkedes Pepperl+Fuchs at udvikle et effektivt system i en kompakt konstruktion. På en konstruktionsbredde på mindre end 19 mm befinder der sig på det forreste område 28 nemt tilgængelig tilslutningspunkter. "Pakningstætheden kunne øges med 50 % i forhold til andre løsninger", fortæller Kern om fordelene.

Både AS-i- og AUX-grænsefladen skulle tidligere arrangeres på en besværlig måde gennem dobbeltleder-terminalrør. "Vores KE5-modul anvender de brokoblede stik sådan, at AS-i og AUX kører igennem fire ekstra klempunkter", udtaler diplomingeniør Frank Eberg, der har ansvaret for udvikling i KE5-projektet, "og dét under fuld strømbelastning på 8 A".

Til den galvaniske adskillelse af koblingsudgange er der også blevet udviklet relæmoduler til tilslutning af anlæg fra andre producenter med forskellige potentialer. Desuden er det med relæmodulerne muligt at koble 230 VAC med højere belastning. "Modulerne har en nyt printkortdesign, således at AS-i og AUX kan adskilles sikkert fra hinanden", siger Kern. "Denne funktionelle sikkerhed er vigtig for også at kunne anvende KE5-modulerne i sikkerhedsapplikationer som udgangsfordobling".

På den måde kan maskinsikkerhedskoncepter realiseres særligt nemt og billigt – f.eks. den sikre frakobling over AUX med decentral multiplicering via KE5-modulets AUX-udgange. "Alle sensorsignaler forbliver tilgængelige via indgangene på moduler", supplerer Kern, "og også ved frakoblet hjælpeenergi får brugeren alle relevante informationer om anlæggets tilstand".

Med husfamilien ME-IO fra Phoenix Contact kan der realiseres op til 54 stikbare tilslutningspoler på frontsiden – ved en konstruktionsbredde på kun 18,8 mm. Hussystemet er udviklet efter et byggeklodsprincip – forskellige længdevarianter i afdækninger og stikprofiler tillader et stort antal forskellige tilslutningskombinationer.

Konklusion

Brugertilpassede løsninger opstår gennem et tidligt og intensivt samarbejde mellem de involverede partnere. Det viser Phoenix Contact som ekspert i elektronikhuse og tilslutningsteknik samt Pepperl+Fuchs som innovatører mht. AS-i.

Således kunne der udvikles et innovativt styreskabsmodul til tapperianlæg ud fra kravene inden for anlægskonstruktion. Særligt effektivt på huset er den innovative tilslutningsteknik, og med Push-in fjederkrafttilslutningen udføres fortrådning nemt og uden værktøj. Stikkene, der kan kodes, kan hurtigt løsnes med et låsesystem, og dermed er service i form af udskiftning af enheder nem at udføre. Kommunikationen mellem modulerne sker via en DIN-skinne busforbinder.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11

Yderligere informationer

Referrer:

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk