Tunnelboremaskiner med pålidelig tilslutningsteknik

Oversigt

Herrenknecht tunnelboremaskine  

Tunnelboremaskiner fra Herrenknecht anvendes i hele verden

Det er ikke kun ved St. Gotthard, hvor der for tiden arbejdes på en tunnel, men i hele verden, at tunnelboremaskiner fra Herrenknecht borer sig igennem bløde og blandede jordarter og hård sten. Herrenknecht-koncernen med hovedsæde i Schwanau i Tyskland er teknologi- og markedsførende inden for maskinel tunnelboreteknik.

Herrenknecht-tunnelboreteknik anvendes i hele verden ved opførelse af trafiktunneler og forsyningstunneler og tunneler til bortskaffelse af affald. Behovet for effektive tunnelinfrastrukturer bygger på megatendenser som avanceret urbanisering, den globale sammenkobling af økonomien, befolkningstilvækst og klimaforandringer.

Virksomheden, som blev grundlagt i 1977, havde med ca. 5.000 medarbejdere i 2011 en samlet indtjening på 1,1 mia. euro. Herrenknecht udvikler, bygger og sælger tunnelboreanlæg med diametre op til 19 meter. I oktober 2010 sørgede Herrenknecht-tunnelboremaskinen "Sissi" for overskrifter ved det endelige gennembrud i østrøret ved århundredets projekt Gotthard-basistunnelen.

Applikation

Værkfører Volker Rastetter  

Værkfører Volker Rastetter

"Vi har kun få måneder til at færdiggøre en tunnelboremaskine", forklarer Volker Rastetter, værkfører for styretavlekonstruktion hos Herrenknecht i Schwanau. "Maskinens styrepult samt styretavler og klemkasser monteres og fortrådes hos os i Schwanau." Slutinstallationen af elektroteknikken finder sted på maskinen i værket i Schwanau. Her tages den i drift og testes på kryds og tværs.

Maskinerne deles i transportegnede enheder, når de skal overføres fra værket i Schwanau til tunnelbyggepladsen. Ledere og ledninger kobles fra ved prædefinerede grænseflader og tilsluttes igen på bestemmelsesstedet. "Med vores gamle rækkeklemmer var kontakteringen noget vanskeligere," husker Rastetter tilbage til tiden før omstillingen. "De kunne delvist ikke tilsluttes flere gange og skulle udskiftes."

Maskinerne og alle dens komponenter udsættes for ekstreme belastninger og stærke vibrationer ved tunnelboring. Arbejdsafbrydelser og standtider ved tunneldrift på grund af dårlige kontakteringer kan ikke accepteres af maskinleverandøren og virksomheden, som udfører tunnelarbejdet - der er for mange penge på spil.

Løsning

Fortrådning med fjederkraftklemme  

Hurtig og enkel fortrådning

Rækkeklemmer fra programmet CLIPLINE complete fra PHOENIX CONTACT er konstrueret, så de kan holde til selv ekstreme belastninger. Ved hjælp af materialevalg og egnede produktionsmetoder tages der ved konstruktionen højde for chok- og vibrationssituationer. Med belastningstest i henhold til skarphedsgrad DIN EN 50155 (den tyske banenorm) dokumenteres rækkeklemmernes chok- og vibrationssikkerhed.

Også selvom tunnelboremaskiner mange gange er enorme, kan det ved den elektriske installation blive meget trangt. Aggregater til motor og boreproces, til fjernelse af materiale og til opsætning af de såkaldte stållininger, som ofte danner tunnelvæggen, skal alt sammen anbringes pladsbesparende.

"Ved de trange indbygningsforhold gør fjederkraftklemmernes fronttilslutningsteknik arbejdet nemmere for os," siger Rastetter. "Vores installatører kan hele tiden se både betjeningen af klemmen og ledertilslutning." Takket være fronttilslutningsteknikken kan kabelkanalerne monteres tæt på klemmerne, da der ikke kræves ekstra plads til tilslutning af lederen. Det sparer plads i styretavlen og muliggør en høj fortrådningstæthed. På trods af den kompakte konstruktion kan alle ledere op til mærketværsnittet nemt fortrådes med terminalrør - en anden fordel ved fjederkraftklemmen.

Omfangsrige og komplekse potentialfordelinger til strømforsyning af alle styretavleenheder, sensorer, aktuatorer og forbrugere kan også opbygges hurtigt og ukompliceret med det enkle kortslutningsbrosystem. Poloverspringende brokoblinger er også mulige med kortslutningsbrosystemet fra CLIPLINE complete, som er ens for alle klemmer.

Ubenyttede kontakter fjernes ganske enkelt ved et prædefineret brudsted med en spidstang. Installatøren skal derefter ved behov kun tilskære broen til den krævede længde og tegne den færdigkonfektionerede bros ledningsdiagram på oversiden med en filtpen. Dermed bliver standardbroer til brugerspecifikke dele - hvilket spares lager- og logistikomkostninger.

Konklusion

CLIPLINE complete  

Med CLIPLINE complete kombineres alle tilslutningsteknikker med hinanden

At kunne tilslutte og frakoble flere gange, vibrationssikker kontaktering, enkel fortrådning ved hjælp af fronttilslutning, praksisorienteret brokobling var hovedargumenterne hos Herrenknecht for at skifte til fjederkraftklemmerne.

Klemmeproducentens rådgivende support spillede ligeledes en rolle. "Specialisterne fra PHOENIX CONTACT har været en uvurderlig støtte for os ved omstillingens vidt forskellige faser," siger Rastetter, for mange tegninger og styklister skulle ændres. "Vores værkstedsteam har straks accepteret den nye tilslutningsteknik - også fordi kollegaerne fra begyndelsen blev involveret i beslutningsprocessen," fortæller Rastetter.

PHOENIX CONTACT A/S

Hammerholmen 48
Postboks 1181
2650 Hvidovre
36 77 44 11
Referrer:

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie regler. Læs vores erklæring om beskyttelse af persondata.

Luk