Gade med belyst LED-lanterne og biler i Bielefeld

Pålidelige tilslutningsløsninger til en moderne LED-belysning WE-EF Leuchten GmbH satser på LED-tilslutningsteknik fra Phoenix Contact

  • WE-EF Leuchten GmbH fremstiller lamper til alle udendørs anvendelser.
  • Alt efter anvendelsesområdet bidrager moderne lyskilder til sikkerhed, velbefindende og komfort på veje og i bygninger.
  • I udviklingen af udendørs lamper satser virksomheden udelukkende på LED-teknologi.
  • Tilslutningsløsninger fra Phoenix Contact gør lamperne brugervenlige, pålidelige og slidstærke.

Kundeprofil

WE-EF Leuchten GmbH med hjemsted i Bispingen i det centrale Niedersachsen fremstiller lamper til alle udendørs anvendelser og til områder, som kræver lamper, der er ekstra godt beskyttede. Fokus er særligt rettet mod arkitektonisk belysning samt gade- og pladsbelysning. Med til produktprogrammet hører mast- og hængelamper, væg- og lofts­lamper, pullert- og sokkellamper, strålelamper, flydelamper og projektører samt gulvindfældede lamper og undervandslamper.

Peter Oetjens, leder af afdelingen for elektroteknisk udvikling hos WE-EF Leuchten

Peter Oetjens, leder af afdelingen for elektroteknisk udvikling, viser en WE-EF-lampe med QPD-tilslutning

Anvendelse

WE-EF ønskede i deres nye LED-gadelygter ud over den intelligente LED-driver også at indføje et kommunikationsmodul til dataoverførsel af det integrerede sensorsystem. "Til et projekt i Bielefeld har vi nyudviklet den såkaldte lampeopbygnings-controller helt fra bunden," forklarer lederen af afdelingen for elektroteknisk udvikling Peter Oetjens.

"Elektronikken skal ikke, som det ellers er normalt, monteres på masten, men direkte på lampehuset." Det elektroniske design følger specifikationerne udstukket af ZHAGA-konsortiet iht. bog 18. Således kan planlæggere og installatører være sikre på, at den elektriske opbygning og dermed installationen fungerer på samme måde over hele verden.

Lyninstallationssystemet QPD

Med lyninstallationssystemet QPD opnår installatører en tidsbesparelse på op til 80 % i forbindelse med tilslutningen

Løsning

Lampernes strømføring har WE-EF-konstruktørerne realiseret med lyninstallationssystemet QPD fra Phoenix Contact. Fordelen ved det brugervenlige princip: Takket være den velkendte IDC-lyntilslutning QUICKON kan installatørerne tilslutte ledningerne på stedet uden forbehandling eller specialværktøj. Det gør, at den elektriske tilslutning kan etableres sikkert og på kort tid.

Med nogle få greb trækkes de enkelte ledere ind i stikforbindelsens præfabrikerede føringer, hvorefter isoleringen her kappes over automatisk, og den elektriske kontakt etableres på pålidelig vis. Når den udvendige kappemøtrik drejes fast, danner tilslutningsstikket desuden automatisk en trækaflastning.

Dette princip forkorter tilslutningstiden med op til 80 % og modvirker effektivt tilslutningsfejl. Det er hovedtanken, at løsningen nemt skal kunne tages i brug, uden at det er nødvendigt at åbne lampen eller de elektriske dele til tilslutningen. "Til denne funktionalitet kan man i dag ikke længere se bort fra QPD," fortæller Oetjens.

Nemt monteret og særdeles pålidelig - disse kriterier var også afgørende for mastlygternes indvendige elektriske dele. Nok modstår de færdigmonterede produkter årelang påvirkning fra vind og vejr. Det integrerede elektroniske system kræver dog alligevel en del konstruktiv know-how og fingerspidsfornemmelse.

Printklemmer og -tilslutningsstik i serien PTSM 0,5

Printklemmer (til venstre) og -tilslutningsstik i serien PTSM 0,5 er kompakte, SMT-kompatible og farvestabile

De højtydende LED'er sidder, når alt kommer til alt, på printkortet, afhængigt af lampens udformning op til 144 stk., nogle gange kun 0,2 mm fra hinanden. "Ved så korte afstande indvirker molekulære kræfter, som kan trække LED'erne ind mod hinanden under lodningen, hvilket er en udfordring", forklarer Oetjens. Det høje omkostningstryk ved fremstillingen af LED-printkort gør, at det trods alt ikke er til at komme uden om automatiserede loddeprocesser: "Møjsommeligt manuelt montagearbejde hører fortiden til".

Printklemmer og -tilslutningsstik i serien PTSM 0,5 har derfor hurtigt vist sig at være en ideel tilslutningsløsning. Serien er specielt udviklet til brug i LED-lamper og giver tre enorme fordele: Grunddelene og klemmerne forbliver farvestabile under termisk belastning og kan derfor ved en SMT-proces fastgøres på printkortet sammen med LED'erne.

Dertil kommer, at de hvide komponenter ikke danner en farvekontrast til den ligeledes hvide loddestoplak, hvilket betyder, at de ikke bemærkes som en synlig del bag ved den gennemsigtige afdækning.

Hardware, det kan andre også. For os ligger potentialet især i funktionsspektret og servicen.

Peter Oetjens - WE-EF Leuchten GmbH, Leder af afdelingen for elektroteknisk udvikling
Peter Oetjens, leder af afdelingen for elektroteknisk udvikling hos WE-EF Leuchten GmbH

Peter Oetjens, leder af afdelingen for elektroteknisk udvikling hos WE-EF Leuchten GmbH

Konklusion

Aktive elektroniske komponenter såsom LED-drivere og controllere gør LED-lamper til intelligente belysningskoncepter. Den passive elektromekanik sørger for, at disse belysningskoncepter kan fremstilles effektivt og trådføres sikkert, og at de er pålidelige i drift. Tre gode grunde til, at lampeproducenten WE-EF fra Bispingen satser på lyninstallationssystemet QPD og printkorttilslutninger i serien PTSM 0,5. "Hardware - det kan andre også. For os ligger potentialet især i funktionsspektret og servicen", fortæller Peter Oetjens. "Min vision: Jeg vil gerne have, at alle vores lamper er intelligente og netværkskompatible."

Kontakt
Hovedkontor i København
PHOENIX CONTACT A/S
36 77 44 11