Elektronikhuse

Modulært huskoncept med DIN-skinne busforbinder Scheidl GmbH bruger hussystemet BC til deres Energy Controller.

  • Modulær opbygning, fleksibel printkorttilslutning og tiltalende design: I dag skal elektronikhuse kunne byde på lidt af hvert.
  • Hussystemet BC fra Phoenix Contact fungerer hos Scheidl GmbH, der har hovedsæde i Nürnberg, som funktionel indpakning af deres Energy Controller.
  • I Energy Controllerens modulære huskoncept spiller DIN-skinne busforbindere en vigtig rolle.

Kundeprofil

Firmaet Scheidl GmbH, en ung virksomhed fra Nürnberg, har specialiseret sig i ny måle-, styrings- og reguleringsteknik inden for konstruktion af varmeanlæg, med fokus på vedvarende energityper og energieffektivitet. Energy Controlleren fås også som selvstændigt produkt som måledatalogger – til overvågning af anlæg vha. temperatur-, tilstands- og tællerregistrering.

Achim Scheidl og Arno Friedrich fra Scheidl GmbH

Achim Scheidl og Arno Friedrich bruger huse fra Phoenix Contact til deres løsninger

Anvendelse

"En måledatalogger – en enhed til optagelse af temperaturer og energier – gør funktionerne i komplekse varmeanlæg gennemsigtige", udtaler administrerende direktør Achim Scheidl. "Indtil nu var detaljerede måleværdier ofte ikke vigtige, for systemerne var enkle og energiomkostningerne ikke relevante". De nye varmeanlæg, især de anlæg, der udnytter vedvarende energi, er mere komplekse. Scheidl: "Man kan kun virkelig forstå anlæggene, når de elektriske og termiske data bliver evalueret over et langt tidsrum".

Indtil Energy Controlleren nåede sit nuværende funktionsomfang, var det nødvendigt at udføre et omfattende udviklingsarbejde. "Da vi udviklede den første generation, så vi ikke på huset, men kun på funktionerne", husker Scheidl. "Vi havde en broget samling af dele i forskellige huse, som blev forbundet med hinanden med kabler". Da der skulle laves et nyt design, søgte Scheidl et egnet hussystem til alle enhedens komponenter.

Grundmodul til Energy Controller

Energy Controllerens grundmodul er huset BC 107 fra Phoenix Contact

Løsning

"I elektronikhuset BC fra Phoenix Contact fandt vi et fleksibelt system til grund- og udvidelsesmoduler, som passede til vores ønsker til formgivning", siger Scheidl. Husenes bredde på 17,8 til 161,6 mm tillader enkel opbygning af forskellige moduler inden for det samme husdesign.

Den store bestykningsflade til printkortene forenkler projekteringen i layout- og udviklingsprocessen. Indvendige printkortføringer i alle tre retninger sørger for en funktionskorrekt indbygning af elektronikken – og her monteres printkortene både parallelt med og retvinklet på bæreskinnen i forskellige positioner.

"Det 16-polede busstik er nøglen til vores udstyrsdesign", forklarer Scheidl. "Data og energi kan nemt overføres serielt eller parallelt. Fortrådningsarbejdet holdes på et minimum".

I elektronikhuset BC fra Phoenix Contact fandt vi et fleksibelt system til grund- og udvidelsesmoduler, som passede til vores ønsker til formgivning.

Achim Scheidl - Scheidl GmbH, Administrerende direktør
DIN-skinne busforbinder

Nem udskiftning af moduler takket være DIN-skinne busforbinderen

Også i et længerevarende procesforløb henimod den endelige anvendelse – f.eks. på et kraftvarmeværk – spiller DIN-skinne busforbinderen en vigtig rolle.

"Med den selvopbyggende kontaktering fra enhed til enhed uden ekstra fortrådning gøres konfigureringen af vores energistyringer mere enkel", udtaler Arno Friedrich, administrerende direktør for Optimus Meine Energie GmbH. "Også den hurtige installation ude på stedet og efterfølgende udskiftninger af moduler, hvor netværket ikke bremses, sker nemt og problemfrit".

Medarbejder har adgang til kraftvarmeanlægget via internettet

Fjernadgang til kraftvarmeanlægget via internettet – målingsdata bliver i energistyringen

Firmaet Optimus Meine Energie GmbH bruger som kunde hos og samarbejdspartner med Scheidl GmbH deres Energy Controller som centralt komponent i energistyringen. Energistyring anvendes f. eks. i kraftvarmeværkerne hos den regionale energiforsyning Rewag i Regensburg

Varmeanlæggene med kraftvarme-koblingen styres dermed behovsorienteret og indbyrdes afstemt.

Alle relevante driftsdata kan udlæses pr. fjernadgang, og ved fejl informeres driftslederen automatisk med det samme. Dermed bortfalder den tidskrævende kontrol af anlægget på stedet, og oppetiden øges.

Konklusion

Optimus håndterer ikke blot installationen: Virksomheden tilbyder også driftslederne energiovervågning som en samlet pakke og som en serviceydelse – og også her spiller det modulære huskoncept for bæreskinner en vigtig rolle.

"Med dette modulære koncept kan vi konfigurere vores energistyring præcist til hvert enkelt anlæg og nemt modificere den under drift", udtaler Friedrich om princippet. "Når driftslederen så på et tidspunkt alligevel ønsker et ekstra aggregat, kommer der bare et nyt modul fra Scheidl". Her er det såkaldte hot-plugging en hjælp – enheden skal ikke lukkes ned, og der skal ikke installeres ekstra software.

Modulære elektronikhuse BC til bygningsautomation.

Modulære elektronikhuse BC

Modulære elektronikhuse i BC-serien står for fremtidsorienterede applikationer inden for bygningsautomation.